• 27976587
  • info@golfilunden.dk

Pitching længdekontrol – sådan bliver du bedre!

Pitching længdekontrol

Pitching længdekontrol – sådan bliver du bedre!

Pitching længdekontrol - Sådan bliver du verdensmester!

Vil du gerne blive rigtig skarp til pitching længdekontrol, så skal du læse videre. Du vil lære hvad der har indflydelse på længden, og hvordan du bedst muligt styrer det!

Disse faktorer påvirker din pitching længdekontrol

Loftet på køllen påvirker både længden og højden. 

Jo mere loft, jo højere og kortere pitch-slag. Jo mindre loft, jo lavere og længere pitch-slag. 

Loftet på slagfladen ved impact bliver bestemt af flere parametre som f.eks angrebsvinkel og skaftets vinkel.

Farten på køllen påvirker længden meget

Jo mere fart på køllen, jo længere slag. Jo mindre fart på køllen, jo kortere slag. 

Farten på køllen bliver bestemt af svinglængden, samt hvor meget acceleration du sætter på køllehovedet i nedsvinget. 

Hvordan kontrollere vi så disse faktorer?

Jeg ville starte jeg med at holde dig til dit sandjern / 56 graders wedge på alle standart pitch-slag. Derudover skal du selvfølgelig kunne ramme bolden nogenlunde stabilt hver gang. Hvis du kan dette, og kun bruger dit sandjern / 56 graders, så har vi nogelunde kontrol over loftet på slagfladen ved impact. 

Som næste punkt ville jeg forsøge at holde acceleration  / tempoet i svinget ensartet. Ved så at ændre på svinglængden, kan vi variere køllehovedhastigheden ved impact. 

  • Jo kortere pitch-slag du vil slå, jo kortere tilbagesving og kortere gennemsving. 
  • Jo længere pitch-slag du vil slå, jo længere tilbagesving og længere gennemsving. 

Hvordan skal du øve dette?

For at træne din pitching længdekontrol, skal du have en form for feedback på hvor langt bolden flyver i luften. Du kan bruge en Trackman til dette (book evt en tid i vores indendørs Trackman simulator her: http://www.golfilunden.dk/simulatorgolf/), eller også kan du bruge vores special-designede pitching plader der står på Driving Rangen i Golf i Lunden. 

Sådan bruger du pitching-pladerne

Pladerne står i den rigtige vinkel ift. den vinkel bolden vil lande med. Derudover kan de nemt flyttes rundt. 

Det du skal gøre er at vælge 3 længder, og stille en plade ved hver af disse længder. Vælg f.eks 30-50-70 meter, og øv disse længder så du kan ramme pladerne i søvne. Jeg kalder disse længder for basis-længderne. Ligesom vi har forskellige jern der slår forskellige længder, skal vi også have nogle forskellige sving-længder der giver nogle bestemt pitching-længder. Hvis du kan ramme 30-50-70 meter i søvne, er det noget mere simpelt at ramme f.eks 60 meter, fordi du har nogle faste holde punkter du kan bruge.

Skal du have hjælp med dit golfspil?

Vores profesionelle trænerteam fra Dansk Golf Akademi, er altid klar til at hjælpe dig. Du kan booke din træningstid lige her.

golfilunden

Leave a Comment