Vil du gerne vide hvodan man laver et helt normalt indspil i golf, så har du fundet den rette artikel. Her følger en detaljeret guide til at slå det perfekte indspil.
Inden vi går igang
Følgende forklaring gælder hvis bolden ligger i et normalt, fladt lie, det vil sige at bolden ligger nogenlunde normalt ovenpå græsset og på et fladt areal.
Når vi ligger i et normalt lie, vil vi gerne have at køllen kan glide henover græsset når de to objekter mødes, fremfor at den graver for meget. Hvis køllen kan glide ovenpå græsset, har man meget mere plads til faktisk at ramme lidt for tidligt i jorden, uden at der sker det store. Hvis køllen har tendens til at grave meget når den rammer jorden, skal man ramme 100% præcist hver gang, hvilket gør det meget svære.
Vil du spille bedre golf? Så starter det ikke kun med dit greb – men med dine vaner i hverdagen. I podcasten Stenalderhjernen får du inspiration til mere fokus, energi og overskud – både på og uden for banen.
Den klassiske fejl sker allerede i opstillingen
Mange tror at man i opstillingen til et indspil i golf, skal have bolden tilbage i stancen, vægten skal meget frem på forreste fod, og at hænderne skal være langt fremme foran bolden. Alle disse ting gør at det vi kalder bouncen (læs hvad bounce er her) bliver fjernet, og den skarpe forreste kant på køllehovedet vil nu nemt kunne grave sig ned i jorden. Derfor anbefales en noget anderledes opstilling.
Den rigtige opstilling til et standart indspil i golf
Der skal være et køllehovedets bredde mellem hælene, og cirka 3 køllehoveder mellem tæerne. Dette gøres ved at åbne venstre foden op, hvilket gør det meget nemmer at lave den rigtige drejning i gennemsvinget.
Boldplacering skal være lige under brystbenet, vægten skal være 55% på venstre fod (for en højrehåndsspiller), og skaftet skal læne sig svagt fremad. Armene hænger frit og afslappet ned fra kroppen.
Den rigtige bevægelse
Der er mange ting der skal koordineres i et normalt indspil. Det skal være kroppens rotation der driver køllen, og håndleddene skal oftest ikke være alt for aktive. Nok den vigtigeste del af bevægelse er at kroppen drejer i gennemsvinget, og at vægten flytter sig fremad.
For at sikre dette kan du med fordel slå nogle indspil, hvor du holder afslutningen i et par sekunder. Når du står i afslutningen, skal du checke at din venstre arm er helt strakt, at kroppen er drejet fremad mod målet, og at 90% af vægten af havnet på den forreste fod.
Selvfølgelig er der mange andre ting der også skal koordineres i bevægelsen, men hvis du har styr på ovenstående elementer, er du kommet rigtig langt!
Hvis du er ny til golf, kan du lære meget mere om golfspillet ved at besøge vores begynder-portal, der hedder Golfkørekort.dk, eller vores engelsk version der hedder Golf For Beginners Academy.
Kunne du tænke dig at få checket om dit udstyr passer perfekt til dig, kan du læse mere om vores clubfitting-service ved at klikke her: Clubfitting.dk
Vil du spille bedre golf? Så starter det ikke kun med dit greb – men med dine vaner i hverdagen. I podcasten Stenalderhjernen får du inspiration til mere fokus, energi og overskud – både på og uden for banen.Lyt til Stenalderhjernen her
Aktuel status:
Vi har åbent!
Vi har opgraderet vores boldmaskine og elektriske system – driving rangen kører nu 100% optimalt! Kom og slå bolde igen. ⛳️
Vores driving range er åben alle dage fra kl. 13 og fremefter. Dog ikke på dage med Travløb, se trav-kalenderen her: se kalender
Vores indendørs simulatorer har åbent 24 timer i døgnet, hver dag, hele vinteren.